Holbæk Sportsby

Holbæk Sportsby er Holbæk Kommunes nye store svømme-, idræts- og sundhedscenter. Sportsbyen har overtaget række eksisterende, ældre faciliteter i Holbæk, samtidig med at kapaciteten og udbuddet er blevet udvidet, så der er endnu flere spændende muligheder for kommunens mange idrætsudøvere.

Helt fra start har landinspektørerne Skel.dk været involveret i projektet med opmåling af eksisterende forhold i området, samt afklaring af områdets afgrænsning og juridiske bindinger med efterfølgende rådgivning overfor ejeren om, hvordan udvikling af området bedst, hurtigst og økonomisk mest fordelagtigt ville kunne finde sted. I tilknytning hertil har Skel.dk bistået med ekspropriation af areal til adgangsvej til området. Med vedtagelsen af lokalplanen for området har opførelsen af bygningsmassen i Holbæk Sportsby kunne igangsættes og Skel.dk har deltaget i omfattende afsætnings– og opmålingsopgaver for at sikre, at byggeriet blev opført som planlagt. Undervejs har Skel.dk også rådgivet om tilslutningsafgifter kombineret med udstykning og på den måde sparet bygherre og ejer for unødige omkostninger. I den sidste fase af byggeprocessen opdeles dele af byggeriet i enkelte centre administrativt som ejerlejligheder.

Sport til enhver smag

Holbæk Sportsby kan bryste sig af et kæmpe sportsanlæg på 22.181 m2 fordelt på to etager. Det indendørs anlæg indeholder bla. en multihal med to håndboldbaner med tilskuerpladser, svømmehal med et 50 meter langt bassin, træningscenter og sundhedscenter. Her kan man dyrke alle former for boldspil og ketchersport og for småbørnsfamilier er der bla. familiebassin, rutchebane, cafe og restaurant.

Det indendørs sportsanlæg er placeret på et 45 hektar stort område og her finder man fodboldbaner, atletikstadion med træningsbaner og tilskuerpladser, tennisbaner med tilskuerpladser og padel-baner. Der bliver også mulighed for at spille både streetbasket og petanque og de der ønsker et mere roligt tempo kan besøge sansehaven. Der kommer også gå- og løbestier fordelt ud over det 45 hektar store anlæg, og hvis man skulle ønske sig mere fart og spænding kan man benytte mountainbikesporet eller ridestien.

Det er desuden tiltænkt, at Holbæk Sportsby i fremtiden skal afholde store arrangementer, som eksempelvis koncerter, konferencer og større sportsbegivenheder. Et af de helt store samarbejder er allerede annonceret. Holbæk Sportsby er nemlig blevet udvalgt af forbundet Badminton Europe til at facilitere Centre of Excellence, som er et udviklingsprojekt med 24 badminton-talenter, der skal bo og træne i Holbæk frem til OL i Tokyo i 2020.

Kåret som Årets Idrætsbyggeri 2020

Holbæk Sportsby blev den 26. februar 2020 kåret til Årets Idrætsbyggeri 2020 foran et så stærkt felt som Amager Bakke, KB-Hallen og Helsingør Stadion.

Faktaboks

Projekt: Holbæk Sportsby

Periode: 2016-2019

Omfang:

Ydelser: Landmåling, afsætning, rådgivning om tilslutningsafgifter, udstykning, ejerlejlighedsopdeling, ekspropriation af areal til adgangsvej

“Jeg har arbejdet med Skel.dk i mange år og det skyldes ganske enkelt, at Skel.dk er en utrolig seriøs og kompetent samarbejdspartner. Der er intet at udsætte på kvaliteten af deres arbejde, deres folk overholder alle aftaler og projekterne kører lige efter bogen.”

Morten Henriksen, adm. direktør, Entreprenør Morten C. Henriksen

Kontakt mig hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Ejnar Flensborg

Driftsdirektør, Partner

61781900

Ditte Andresen får mennesker, opgaver og drift til at hænge sammen

Ditte er uddannet kort- og landmålingstekniker og har været en del af Skel.dk siden 2017. Efter år som landmåler i marken og projektleder på kontoret i Holbæk, er Ditte i dag en af vores afdelingsledere for Byggepladsafdelingen og har sin hverdag i vores afdeling i Kalundborg.

Her har Ditte ansvaret for den daglige ledelse, koordinering og udvikling af et stort hold af vores kolleger, der har en hverdag sammen på én af landets største byggepladser.

I hverdagen er Dittes vigtigste opgave at skabe de bedste rammer for medarbejderne og at sikre høj kvalitet i leverancerne til kunderne.
For Ditte handler ledelse først og fremmest om mennesker. Hun motiveres af samarbejde og når vi sammen kommer i mål. Det passer godt til den kultur, hun selv fremhæver som noget særligt ved Skel.dk: den flade struktur, det tætte samarbejde og muligheden for at tage ansvar uanset titel og baggrund.

Lars Peter Bloch er landinspektør med beskikkelse og arbejder til daglig i Skel.dk’s afdeling i Slagelse.

Lars er projektleder med ansvar for typehuse, større byggeprojekter og kloakregistrering. Han begyndte som landinspektør i 2006 i Kalundborg og har siden 2011 været ansat i afdelingen i Slagelse.

Efter mange år på Sjælland har Lars oparbejdet et stærkt lokalkendskab og en arbejdsdag for ham involverer mange forskellige typer af opgaver og kontakt med både privat- og erhvervskunder. Han har således mange opgaver for forsyningsbranchen i Kalundborg, Slagelse, Næstved, Sorø og Lejre. Her har han primært til opgave at indmåle kloakker. Det er både i forbindelse med opdatering af kundens database over eksisterende kloakker og ved etablering af nye kloakker.

Lars mærker også til de mange nye boliger, der bygges på Sjælland. Her er han involveret i både nybyggeri af helårsboliger og sommerhuse og små og større tilbygninger. Kunderne tæller både private og nogle af landets store typehus-producenter, og opgaverne kan have meget skiftende karakter. I nogle tilfælde består opgaven i at undersøge og dokumentere, at nyopførte byggerier og tilbygninger er lovlige. Andre gange er Lars involveret i projektet helt fra opstartsfasen, hvilket typisk er tilfældet med typehus-producenterne. Her agerer han rådgiver for kunden og sikrer korrekt afsætning i forhold til skel, og at det fremtidige byggeri følger lovgivning og gældende servitutter.

Endelig var Lars også involveret i Ørsteds byggeri på Asnæsværket ved Kalundborg, hvor man skulle konvertere fra kul til træflis, således at man fra udgangen af 2019 kunne levere damp, fjernvarme og el fra bæredygtigt træflis. Dette ambitiøse projekt involverede opførelsen af en ny kraftværksblok, og her agerede Lars rådgiver for bygherren, hvilket blandt andet indebar opmåling af hele området samt løbende afsætning af punkter til brug for byggeriet.