Stærkt lokalt partnerskab får Slagelse Festuge i mål

Hele uge 26 danner Anlægget i Slagelse rammerne om Slagelse Festuge – “Danmarks hyggeligste havefest”. 
Men for bare en uge siden manglede én vigtig brik, der var afgørende for, at Anlægget, den grønne oase i Slagelse Midtby, kunne blive godkendt som festivalplads. Dén brik kunne Skel.dk Landinspektører heldigvis levere.

“Vi blev for et par uger siden gjort opmærksomme på, at der var brug for et detaljeret oversigtskort over området for at brandmyndighederne kunne godkende festivalens sikkerhedsforhold og brandveje. Derfor tog vi straks kontakt til den lokale landinspektør. Vi var godt klar over, at det var i ellevte time, at vi kom med den opgave”.
Forperson Slagelse Festuge, Steffen Helmuth Høier.

Hos Skel.dk var betænkningstiden ikke lang. Slagelse Festuge havde brug for et kort –  uden det ville festivalen ikke kunne gennemføres.

“Når en lokal forening, som samler så mange mennesker og skaber liv og fællesskab i byen, rækker ud efter hjælp, så gør vi, hvad vi kan for at finde plads i kalenderen – også selvom vi befinder os midt i årets travleste periode”.
Administrerende direktør Skel.dk, Michael Thomsen.

Store kulturoplevelser bliver ikke til af sig selv. De kræver engagerede foreninger, frivillige kræfter, lokale virksomheder og et trofast publikum, der står sammen om at skabe disse oplevelser. Derfor bakker vi i Skel.dk også gerne op som lokal virksomhed og træder til, når der er brug for noget, som vi med vores faglighed kan hjælpe med.

”Vi er glade for både at kunne byde ind med vores faglighed og være en del af de lokale fællesskaber. Når alle bidrager med det, de kan, skabes der ikke blot festivaler, men også de fællesskaber, der gør Slagelse til et levende sted at bo, arbejde og mødes”.
Administrerende direktør Skel.dk, Michael Thomsen.

Slagelse Festuge manglede et oversigtskort. Og det kunne vi i Skel.dk levere – også selvom tiden var knap. “Gennem flere år har Skel.dk indgået partnerskaber med blandt andre Vig Festival, Skvulp i Holbæk og Sommerlyd i Slagelse, hvor vi har leveret lignende oversigtskort. Med hurtig udrykning kunne Slagelse Festuge i sidste uge modtage den brik, der manglede, så Anlægget hele uge 26 kan danne rammer om ‘Danmarks hyggeligste havefest

”Slagelse Festuge skabes af lokalt engagement og stærke partnerskaber. Skel.dk’s villighed til at træde til med kort varsel er endnu et bevis på det”.
Forperson, Steffen Helmuth Høier.

 

Ditte Andresen får mennesker, opgaver og drift til at hænge sammen

Ditte er uddannet kort- og landmålingstekniker og har været en del af Skel.dk siden 2017. Efter år som landmåler i marken og projektleder på kontoret i Holbæk, er Ditte i dag en af vores afdelingsledere for Byggepladsafdelingen og har sin hverdag i vores afdeling i Kalundborg.

Her har Ditte ansvaret for den daglige ledelse, koordinering og udvikling af et stort hold af vores kolleger, der har en hverdag sammen på én af landets største byggepladser.

I hverdagen er Dittes vigtigste opgave at skabe de bedste rammer for medarbejderne og at sikre høj kvalitet i leverancerne til kunderne.
For Ditte handler ledelse først og fremmest om mennesker. Hun motiveres af samarbejde og når vi sammen kommer i mål. Det passer godt til den kultur, hun selv fremhæver som noget særligt ved Skel.dk: den flade struktur, det tætte samarbejde og muligheden for at tage ansvar uanset titel og baggrund.

Lars Peter Bloch er landinspektør med beskikkelse og arbejder til daglig i Skel.dk’s afdeling i Slagelse.

Lars er projektleder med ansvar for typehuse, større byggeprojekter og kloakregistrering. Han begyndte som landinspektør i 2006 i Kalundborg og har siden 2011 været ansat i afdelingen i Slagelse.

Efter mange år på Sjælland har Lars oparbejdet et stærkt lokalkendskab og en arbejdsdag for ham involverer mange forskellige typer af opgaver og kontakt med både privat- og erhvervskunder. Han har således mange opgaver for forsyningsbranchen i Kalundborg, Slagelse, Næstved, Sorø og Lejre. Her har han primært til opgave at indmåle kloakker. Det er både i forbindelse med opdatering af kundens database over eksisterende kloakker og ved etablering af nye kloakker.

Lars mærker også til de mange nye boliger, der bygges på Sjælland. Her er han involveret i både nybyggeri af helårsboliger og sommerhuse og små og større tilbygninger. Kunderne tæller både private og nogle af landets store typehus-producenter, og opgaverne kan have meget skiftende karakter. I nogle tilfælde består opgaven i at undersøge og dokumentere, at nyopførte byggerier og tilbygninger er lovlige. Andre gange er Lars involveret i projektet helt fra opstartsfasen, hvilket typisk er tilfældet med typehus-producenterne. Her agerer han rådgiver for kunden og sikrer korrekt afsætning i forhold til skel, og at det fremtidige byggeri følger lovgivning og gældende servitutter.

Endelig var Lars også involveret i Ørsteds byggeri på Asnæsværket ved Kalundborg, hvor man skulle konvertere fra kul til træflis, således at man fra udgangen af 2019 kunne levere damp, fjernvarme og el fra bæredygtigt træflis. Dette ambitiøse projekt involverede opførelsen af en ny kraftværksblok, og her agerede Lars rådgiver for bygherren, hvilket blandt andet indebar opmåling af hele området samt løbende afsætning af punkter til brug for byggeriet.