Skel.dk støtter den urbane festival i Slagelse, da kulturlivet er vigtigt – også for lokale erhvervsdrivende. 

Skel.dk Landinspektører

Skel.dk støtter igen i år musikarrangementet Atlantia Sommerlyd, denne gang som én af årets hovedpartnere. Det lokale land-inspektørfirma ønsker at støtte kultur-livet i kommunen, og partnerskabet med Atlantia Sommerlyd kommer som en økonomisk håndsrækning til festivalen, der udover Skel.dk Land-inspektører også har en række øvrige partnere og sponsorer, der muliggør en realisering af festivalen for 2. år i træk.

”Som lokal erhvervsdrivende glæder det os, at vi kan give vores støtte til, at der sker noget i kommunen. LIVE4200, der står bag Atlantia Sommerlyd, er en modig nonprofit organisation, der med fri-villighed og begejstring har rejst en festival i Slagelse for nu andet år i træk. De er tossede med musik og kulturoplevelser – og i Skel.dk er vi det samme. Med vores 80 ansatte over hele Sjælland er vi storforbrugere af kultur-oplevelser, og vi ved hvad kultur i bred forstand betyder for vores ansatte, vores firma og for byudviklingen i de kommuner vi har vores opgaver i. Derfor støtter vi til-blivelsen af en ny festival i Slagelse som én af hovedpartnerne”, fortæller administrerende direktør i Skel.dk Landinspektører, Michael Thomsen.

 

Skel.dk står ”Sammen om kulturen”

Det er ikke første gang, at Skel.dk Landinspektører støtter kulturlivet. Årets julegave 2020 til medarbejderne var et gavekort til lokale spillesteder i de kommuner, hvor landinspektørerne har afdelinger – herunder også Slagelse Musikhus. Landinspektørerne opfordrede op til jul med kampagnen ”Sammen om kulturen” andre virksomheder til at tænke i samme baner, når der blev indkøbt julegaver til medarbejderne.

I forbindelse med Atlantia Sommerlyd står Skel.dk igen sammen om kulturen, når de som én af hovedpartnerne bakker op om festivalen. ”Vi glæder os til igen at opleve festivalstemning – vi trænger vist alle sammen”, afslutter Michael Thomsen.